Viden, udvikling og samvær
2600 GlostrupVælg område
Vis underviser

Underviser

Frantz Leander Hansen
Ledige pladser

Etik og ansvar i oldtids- og nutidsperspektiv

Ved spørgsmål ring til 36 48 15 99

Filosofi 2020-21
Ved mag.art. Frantz Leander HansenI Albert Camus’ Den fremmede dømmes hovedpersonen til døden, fordi han ikke efterlever samfundsmoralen – han mener ikke, at der er nogen moral i en absurd tilværelse. Seneca mente, at mennesket altid havde mulighed for at vælge det gode, og dermed ikke kunne brolægge sin tilværelse med undskyldninger. For Kierkegaard lå den sande trivsel for mennesket i valget af det etiske stadie, hvormed man både valgte det individuelle og det sociale. Villy Sørensen beskrev aldrig klassiske filosoffer og forfattere uden dermed at have en pointe rettet mod nutidens velfærdssamfund. Ulrik Nissen beskriver ’ansvar’ som et anliggende på alle niveauer i samfundet. Og Aristoteles var inde på alt dette allerede i oldtiden!
1. Albert Camus: Sisyfos-Myten (1942). Alle udgaver kan bruges. Camus’ filosofiske værk om livets absurditet, som opstår idet menneskets søgen efter mening støder imod tilværelsens meningsløshed. Samme år skrev Camus romanen Den fremmede, og vi skal diskutere, hvorvidt Sisyfos-Myten er et programskrift for romanen.
2. Albert Camus: Den fremmede (1942). Vi anvender Hans Peter Lunds oversættelse, Gyldendal. Romanen foregår i Algeriet, men romanen handler om den universelle oplevelse af livets absurditet. En ung kontormand, Meursault, lever et stille hverdagsliv, indtil han slår en araber ihjel og føres for domstolen.
3. Seneca: Om vrede. Om mildhed. Om sindsro (Gyldendal 1976), oversat og med indledning af Villy Sørensen. Seneca var stoiker, og i en periode ’spindoktor’ for kejser Nero. Hans skrifter var af almen etisk karakter, men samtidig gode politiske råd til Nero!
4. Isak Winkel Holm: Søren Kierkegaard citater (Rosinante 2017 / 2019). Citaterne er udvalgt af Isak Winkel Holm og grupperet i emner, især menneskets forhold til sig selv og ansvar for andre. De er fra en række af Kierkegaards værker.
5. Isak Winkel Holm: Søren Kierkegaard citater. Denne gang inddrages også citater fra Søren Kierkegaards dagbøger udvalgt af Frantz Leander Hansen (udleveres i kopi).
6. Villy Sørensen: Digtere og dæmoner (Gyldendal 1959). Villy Sørensen, som er stærkt påvirket af både Seneca og Kierkegaard, fortolker i Digtere og dæmoner en række filosoffer og forfattere, og derigennem fremkommer hans egne synspunkter på de drivende kræfter i mennesket og i velfærdssamfundet.
7. Ulrik Nissen: Ansvar (Aarhus Universitetsforlag 2018), bog i serien Tænkepauser. Aarhus-teologen Ulrik Nissen giver sit bud på, hvordan ’ansvar’ i dag forvaltes eller misrøgtes af det enkelte menneske og af samfundet.
8. Aristoteles: Etikken (Det lille forlag 2000 / 2015). I de standende diskussioner om, hvori etik består og bør bestå, er Aristoteles’ Etikken altid nærværende, idet værket kan kaldes en urtekst om vejene til og fra det gode liv.
Deltagerne bedes selv anskaffe de nævnte værker, men der er mulighed for at købe følgende to bøger på holdet: Isak Winkel Holm: Søren Kierkegaard citater (60 kr.) og Ulrik Nissen: Ansvar (40 kr.). Efter aftale med boghandlen William Dam, der giver rabat.
Er man allerede deltager på holdet, er man automatisk tilmeldt den nye sæson. Man skal med andre ord kun melde fra.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 28-09-2020, kl. 10:00

Ugedag Mandag
Holdnr36210
Adresse Foreningshuset
Højnæsvej 63
2610 Rødovre
LokaleSt. Kantine indg. A
Holdtimer8
Antal mødegange8
AfdelingAOF Rødovre

Kursusdage

28-09-2020 Mandag 10:00  -  11:45
26-10-2020 Mandag 10:00  -  11:45
23-11-2020 Mandag 10:00  -  11:45
18-01-2021 Mandag 10:00  -  11:45
08-02-2021 Mandag 10:00  -  11:45
08-03-2021 Mandag 10:00  -  11:45
22-03-2021 Mandag 10:00  -  11:45
26-04-2021 Mandag 10:00  -  11:45

Faktaoplysning

Bemærk

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.