Viden, udvikling og samvær
2630 TaastrupVælg område

EGU

Hos AOF Vestegnen udbyder vi forskellige kurser og forløb for unge, som er i gang med en erhvervsgrunduddannelse (EGU). Vi retter os mod forskellige brancher, fra pædagogmedhjælpere, social- og sundhedsmedhjælpere, gartnerelever, pedelmedhjælpere mv.

Kurserne indeholder emner som pædagogik, psykologi, samfundsfag, kommunikation, konflikthåndtering, sundhed, samarbejde, privatøkonomi, kreative fag og meget andet.

Læs mere nedenfor.

EGU-forløb hos AOF Vestegnen

 

Erhvervsgrunduddannelsen varer i ca. 2 år, og er en uddannelse, hvor eleven skiftevis er på skole og i praktik. Eleven får løn under hele uddannelsen. For at starte på uddannelsen skal forløbet godkendes af kommunens EGU-vejleder.

Kurserne hos AOF Vestegnen retter sig mod unge, som er i gang med en erhvervsgrunduddannelse. Vi har kurser målrettet elever inden for pædagogisk- og plejeorienterede brancher, samt kurser, som henvender sig til EGU-elever indenfor andre brancher, som ejendomsservice, vej og park, gartner, køkken mv.

Du kan se, hvilke kurser vi tilbyder til de forskellige brancher i Moduloversigten, som kan downloades som pdf  under kategorien "Folder". Ønsker du mere information om kursusindhold, så kontakt Mette Egeberg ( mette@aofvest.dk eller 31 75 02 22 ) eller Lars Bruun ( lars@aofvest.dk eller 20 10 24 71 ).

AOF Vestegnen tilbyder også individuelle kostvejledningsforløb for EGU-elever. Kontakt Mette Egeberg (mette@aofvest.dk eller 31 75 02 22 )

Kursusbevis

Der udstedes meriterende kursusbevis, som kan bruges i forbindelse med evt. jobsøgning eller videre uddannelse.

Pris

Der betales et deltagergebyr på 2.300 kr. pr. kursusuge. I denne pris er alle udgifter inkluderet, herunder mapper, papir og undervisningsmaterialer, ekskursioner og transport på disse.

Tilmelding og betaling foretages af din kommunes EGU-vejleder.

Hvor foregår undervisningen?

Vi tilbyder undervisning tre steder:

EGU-Huset, Taastrup Hovedgade 35, få minutters gang fra Taastrup S-togsstation

Grafen, Telegrafvej 5A i Ballerup.

FrederiksborgCenteret, Milnersvej 39, Hillerød

Vi tilbyder desuden at komme ud af huset for at afholde kurser. Vi har i flere omgange afholdt kurser for EGU-elever i Holbæk, Roskilde og Køge. Kontakt Mette for at høre nærmere om denne mulighed ( mette@aofvest.dk eller  31 75 02 22 ).

Hvornår starter kurserne?

Terminerne fremgår af kursusfolderen. som du kan downloade som .pdf i højre side  under kategorien FOLDER

Optagelse på kurserne sker ved henvendelse til skolen, enten ved at ringe eller sende en e-mail til:

Kurser i Taastrup:

Lars Bruun, tlf.: 20 10 24 71 ; e-mail: lars@aofvest.dk

Kurser i Ballerup, Hillerød eller "Ude af huset":

Mette Egeberg, tlf.: 31 75 02 22; e-mail: mette@aofvest.dk

 

Nyhedsbrev

Vi tilbyder løbende nye kurser og forløb. Vil du holdes løbende orienteret, kan du få information direkte i din e-postkasse. Skriv til mette@aofvest.dk for at komme på nyhedsbrevlisten.